Lederudvikling

Lederudvikling handler både om lederværktøjskassen og det personlige lederskab

Lederværktøjskassen er fundamentet

Hos Konkret HR tror vi på, at dygtige ledere, ligesom dygtige håndværkere, har brug for en værktøjskasse fyldt op med solide ledelsesværktøjer af høj kvalitet. Med ledelsesværktøjer mener vi metoder til at håndtere de ledelsesopgaver, som lederen har ansvar for i det daglige. Det kan være rekruttering, konflikthåndtering, teamudvikling, prioritering og delegering, medarbejderudviklingssamtaler, Situationsbestemt ledelse mv.

Vi tror også på, at lederen først bliver fortrolig og dygtig med sine værktøjer, når han træner brugen af dem igen og igen. Ja, faktisk ved vi, at der skal 10.000 timers træning til for at blive virkelig god til noget. Mindre kan nu også gøre det og vores pointe er, at når man gør noget meget, bliver man god til det. Vi har talrige eksempler på, at det også gælder i ledelse.

 

Værktøjskassen gør det ikke alene

Solide værktøjer og 10.000 timers træning gør det ikke alene. Ellers kunne vi blot uddele en brugermanual sammen med værktøjskassen og verden ville hurtigt blive tæt befolket med dygtige ledere. I Konkret HR tror vi dog på, at for at skabe succesfuld lederudvikling, skal lederen også arbejde med sit personlige lederskab.

Personligt lederskab handler for os blandt andet om at kende sine værdier, om at vide hvad man vil og handle ud fra det. Personligt lederskab handler også om at være tydelig og kraftfuld i sin kommunikation og om at kunne skabe tillid, da tillid er fundamentet for succesfuld læring og forandringsvillighed.

 

Vi giver dig hjemmearbejde

Måden hvorpå vi arbejder med det personlige lederskab, er ved at give vores ledere hjemmearbejde. Bogstaveligt talt.

På baggrund af en workshop, får du som leder til opgave at forholde dig til og redegøre for, hvilke konkrete handlinger du er blevet inspireret til på workshoppen. I en individuel opfølgning efterfølgende, udfordrer og opmuntrer vi dig til at forholde dig til og reflektere over dine resultater og dit lederskab.

Blandt andet sådan implementeringssikrer vi ledelsesværktøjskassen, hvilket vi sætter en stor ære i at lykkes med.

 

Læs mere om hvilke lederudviklingsforløb, vi arbejder med her...

Hvem er Konkret HR

Hver gang vores kunder betror os en opgave, går vi ydmyge, velforberedte og åbne til opgaven. Både når det handler om at finde samt at udvikle medarbejdere.

For os bliver det aldrig en rutine opgave at arbejde med mennesker. Vi har mange års praktisk erfaring og ved derfor, at mennesker er meget forskellige og skal behandles individuelt.

Fortæl andre om Konkret HR

Find os her

Konkret HR A/S
Skæringvej 94
8520 Lystrup

+45 22 30 64 00

info@konkrethr.dk